Hovedtelefoner, højttalere og mikrofoner

Musik og tale håndteres godt på en iPad. Den indbyggede højttaler giver ganske god lydkvalitet, så længe det bare drejer sig om radioavisen eller lige at lytte til en talebesked. Selve iPad'en har ingen problemer med at levere en rigtig god lyd, hvis du bruger hovedtelefoner eller nogle gode højttalere. Det forholder sig lidt på samme måde med den indbyggede mikrofon. Den er god til små videooptagelser eller indtaling af en lille kommentar. For at få den bedste lyd - både ind og ud, så skal der noget tilbehør til. Der er rigtig meget at vælge imellem og i alle prislag. Her kommer nogle forslag, jeg har arbejdet med i længere tid.

Hovedtelefoner

Hovedtelefoner

Hvis du har en iPhone, så har du allerede et lille headset med både hovedtelefoner og en mikrofon. Kvaliteten er ikke den højeste og dine omgivelser vil tydeligt kunne høre din musik. Det er lidt bedre hvis det er det nye headset, som Apple har lavet til iPhone 5. Det kan selvfølgelig også købes seperat. Hvis dit behov er Skype, Adobe Connect ell. lign. Så er det et godt valg. Egentlige hovedtelefoner, der omslutter ørerne, giver som regel en meget bedre lyd - og så holder den også forstyrrende lyde fra omgivelserne ude. Hvis du skal købe en hovedtelefon, der kan bruges sammen med en iPad, så skal stikket være 3,5 m.m. minijack. Det er også muligt at bruge Bluetooth (en trådløs teknologi) så du kan også bruge trådløse hovedtelefoner. Det giver jo lidt mere bevægelsesfrihed.

Mikrofoner

Mikrofoner

Skal du optage lyd i en god kvalitet, så kommer du ikke uden om at anskaffe dig en god mikrofon. Der er flere muligheder til iPad. Dels kan du få nogle der tilsluttes til minijack-indgangen, som bruges til hovedtelefonen via et specielt stik. Der findes en mikrofon fra firmaet iRig, som fungerer på denne måde. Du kan også bruge de fleste USB mikrofoner. Det foregår via det særlige Camera Connection Kit, som gør USB tilslutning mulig. Endelig er der et par fabrikanter, som laver mikrofoner med det særlige 30 pol docstik. Skulle du have en sådan mikrofon, med doc-connector, så kan du benytte et af de nye adaptorstik, der findes til Lightning-standarden.

 

Vejledningen er udarbejdet af Henrik Abildgaard 2013

1 Kommentarer

Kasper

Jeg sidder selv med en ApoGee Mic. Jeg er virkelig meget overrasket over den fantastiske kvalitet. Lyden er krystalklar, og stemmen kommer til at lyde rigtig skarp og flot. Elegant og super produkt, som jeg sagtens kan anbefale andre.

Fed nyhed. Jeg glæder mig til et godt nyt år med, forhåbentlig, mange lækre nye produkter!

http://www.wogg.dk/

Tilføj din kommentar

Send mig en E-mail når kommentaren bliver besvaret